Nicolaifællesskabet inviterer til foredrag i Sct. Nicolai Kirke omkring betydningen af den nye 'imamlov'. (Arkivfoto)
Nicolaifællesskabet inviterer til foredrag i Sct. Nicolai Kirke omkring betydningen af den nye 'imamlov'. (Arkivfoto)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Religionsfrihed under pres

'Når religionsfriheden kommer under pres' er titlen på et foredrag ved sognepræst Jørgen Jørgensen i Sct. Nicolai Kirke onsdag den 18. januar kl. 19-20.15.

Foredraget handler om betydningen af den nye imamlov mod hadprædikanter, der har indvarslet en ny epoke med politisk indgreb i, hvad der må prædikes. Loven rammer også kirkernes forkyndelse. Samtidig kommer forslag om forbud mod omskæring af drenge, hvilket vil ramme – især – jøder hårdt.

Sådan lyder det i en optakt til foredraget, der kommer ind på, at der for første gang er kommet et skel mellem, hvad der må siges på en prædikestol og i et forsamlingshus eller ved et politisk møde. Religiøse forkyndere er fra 1. januar 2017 underlagt andre restriktioner i forhold til ytringsfrihed end almindelige borgere. Lovgivningen er udløst af TV's dokumentar 'Moskeerne bag sløret'.

I lighedens navn

Formålet med loven er at begrænse fundamentalistisk og radikaliseret islam. Det er svært at være modstander af det, mener foredragsholderen, men i lighedens navn har man syntes, at man skulle formulere lovene, så det i princippet drejer sig om alle religioner, og dermed har man også formuleret sig sådan i disse love, at man får det indtryk, at religiøse mennesker og institutioner udgør en særlig risikogruppe. Det betyder at også kirkens forkyndelse kommer under skærpet overvågning – mere end f.eks. politiske partier – eller sekulare interessegruppers udsagn. Det betyder, at tilsynet med kristne skoler og institutioner nu også skal være mere detaljerede på en række områder, lyder det fra foredragsholderen.

"Spørgsmålet er, om demokratisk overvågning altid er et gode, eller vi bevæger os i retning af et samfund, hvor demokratiet bliver det nye mantra, der altid skal afgøre, hvad der er sandt og forkert. Smider vi de kristne værdier og den kristne tro ud med badevandet, når vi i øjeblikket er optaget af at sætte grænser for, hvilke islamistiske budskaber vi ønsker at give plads for," spørger Jørgen Jørgensen.

Som sædvanligt er der fra kl. 19 en halv times lovsang for hele familien under ledelse af et lovsangsband. Derefter går børn, juniorer og teenagere i hver deres gruppe, men de voksne bliver tilbage i kirken til foredrag.

Cirka kl. 20.15 slutter samværet i kirken, og nogle går hjem, mens andre deler kaffe og liv i grupper, som man på forhånd er tilknyttet.

Aftenen arrangeres af Nicolaifællesskabet, og alle er velkomne.

Publiceret: 08. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere