Dorthe Damm Johansen glæder sig til at flytte sin frisørsalon. Foto: Svend Mikael Larsen
Dorthe Damm Johansen glæder sig til at flytte sin frisørsalon. Foto: Svend Mikael Larsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Meget mere Salon Delux

Dorthe Damm Johansen kan se frem til en travl weekend med flytning af sin frisørsalon i Rødekro

Af Svend Mikael Larsen

Om få dage er det ikke længere på Østergade 12 i Rødekro, man skal finde Salon Delux. Fra den 16. januar er adressen nemlig Hærvejen 37 i den tidligere Nordea bygning, hvor der også bliver mange flere kvadratmeter at boltre sig på.

"Jeg får simpelthen byens bedste beliggenhed i hjertet af Rødekro. Og med 270 kvadratmeter, hvoraf halvdelen kommer til at være selve salonen, bliver der rigeligt med plads til blandt andet personalerum og lager. Det bliver ren luksus," siger en glad Dorthe Damm Johansen, indehaver af Salon Delux.

Mange år i Østergade

Med flytningen siger hun samtidig farvel til et sted, hvor hun i efterhånden mange år har haft sin daglige gang. Det var i Østergade 12, at hun startede som elev i 2008. Allerede i 2011, mens hun stadig var elev, købte hun salonen, som hun nu har ejet i seks år.

Selvom hun på Hærvejen får meget mere plads, så er der ikke umiddelbart planer om flere hænder i salonen, hvor hun fortsætter med sine to elever.

Her hvor tidligere Nordea drev bank kan man fremover få hårpragten i rette folder, Salon Delux slår døren op på mandag den 16. januar. Foto: Svend Mikael Larsen
Her hvor tidligere Nordea drev bank kan man fremover få hårpragten i rette folder, Salon Delux slår døren op på mandag den 16. januar. Foto: Svend Mikael Larsen

Konkurrencer

Noget der ikke kommer til at ændre sig foreløbig, er den unge frisørs deltagelse i konkurrencer rundt om i verden. Blandt højdepunkterne er en 4. plads ved det seneste VM i Sydkorea. Desuden kan hun skrive regerende europamester i herreklip på sit cv.

"Når jeg rejser er det oftest i forbindelse med konkurrencer, men når jeg en gang imellem rejser på ferie, besøger jeg altid nogle saloner. Så går jeg bare ind og siger, at jeg er frisør fra Danmark, om jeg gerne må se, hvad de laver, og det er de altid åbne overfor," smiler hun.

Klaret på en weekend

Selve flytningen fra Østergade til Hærvejen skal klares på en weekend.

"Muligheden for at flytte kom jo lidt pludselig, men jeg vil jo gerne undgå at skulle aflyse aftaler på grund af flytningen. Mange har jo bestilt tid lang tid i forvejen. Derfor skal vi prøve at klare det hele i løbet af den kommende weekend," fortæller hun.

"Det kan kun lade sig gøre, fordi jeg har sådan en dejlig familie og nogle rigtig gode venner og ansatte. Desuden får jeg hjælp af nogle stærke gutter fra fitness centret til ikke mindst min disk, som er temmelig tung," smiler Dorthe Damm Johansen.

En reception har hun også planlagt, og det bliver lørdag den 28. januar fra kl. 13 til 16.

Publiceret: 12. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere