23-årige Mathias Blaavand skal de kommende dage forcere otte franske alper på cykel for Team Cykelnerven. Foto: Betina Skjønnemand
23-årige Mathias Blaavand skal de kommende dage forcere otte franske alper på cykel for Team Cykelnerven. Foto: Betina Skjønnemand
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Med hjerte og nerve for det gode formål

23-årige Mathias Blaavand cykler i de høje bjerge med holdet Cykelnerven til fordel for Scleroseforeningen

Af Betina Skjønnemand

I dag, tirsdag, sætter 23-årige Mathias Blaavand sig i flyveren og peger næsen mod Frankrig.

Målet er de franske alper, hvor han og 25 andre fra Sønderjylland teamer op med over 200 andre danskere, der i løbet af de næste fire dage skal cykle op ad otte høje, franske alper.

“Det bliver rigtig, rigtig hårdt. Vi skal 'kun' cykle 446 km. på de fire dage, men vi skal til gengæld køre 11650 højdemeter. Og det er altså rigtig meget,” forklarer Mathias Blaavand.

Et stort og oprigtigt smil afslører, at han - trods udsigten til hårdt arbejde på cyklen -- glæder sig rigtig meget til turen.

“Jeg har nogle gange forsøgt at komme med på Team Rynkeby, men har desværre ikke opnået en plads. Men så en dag, så jeg et opslag på Facebook omkring Cykelnerven, og så tænkte jeg, at det da også kunne være en god udfordring. Sclerose er jo en frygtelig sygdom, så det vil jeg gerne være med til at samle ind til,” forklarer Mathias Blaavand.

Mathias Blaavand er de ntype ildsjæl, man gerne vil have med på sit hold. Han er ikke bange for at tage fat, og han lægger gerne en masse arbejde i en god sags tjeneste.

“Jeg sidder i Campusrådet, og så er jeg med i Stafet for Livet. Derudover hjælper jeg gerne til ved arrangementer som for eksempel DHL-stafetten. jeg kan bare godt lide at gøre noget for mennesker,” forklarer han.

Masser af træning

Selvom de kommende dage byder på mange timer i cykelsadlen, så er Mathias Blaavand ikke nervøs.

“Jeg glæder mig bare rigtig meget til at komme i gang med løbet. Men hele forløbet har været rigtig fedt. I Cykelnerven ligger vi meget vægt på det sociale også, så jeg har lært nogle rigtig søde mennesker at kende på de mange træningsture, vi har haft det seneste stykke tid”.

Mathias har trænet flittigt på de sønderjyske landeveje, og han føler sig klar til udfordringen.

“Mit mål er helt klart at gennemføre alle bjerge. Skulle det alligevel ikke lykkes for mig, så et jeg sikker på, at jeg i hvert fald har gjort mit bedste - og støttet den gode sag samtidig”.

Indsamling

Hver deltager på Cykelnerven har sat gang i en privat indsamling til Scleroseforeningen, og det er indtil videre lykkedes for Mathias Blaavand at indsamle på den gode side af 5000 kr. til det gode formål.

“Man kan støtte indsamlingen indtil en gang i august, så jeg håber, der kommer lidt mere på kontoen. Man kan også støtte mig direkte på turen i Frankrig. For eksempel er der mulighed for at støtte med et bestemt beløb pr. højdemeter jeg tilbagelægger. Mulighederne er mange,” slutter Mathias.

Støt Mathias

Du kan støtte Mathias' indsamling på indsamling.scleroseforeningen.dk

Publiceret: 13. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt