Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Masser af asfaltarbejde over hele kommunen

Sommerhalvåret bærer præg af masser af arbejde på vejene

Cirka-tidsplan

Om tidsplanen holder er bl.a. afhængigt af vejret. Der kan også forekomme ændringer i rækkefølgen.
Midt i maj: Hærvejen vest for Kliplev, Skolegade i Kliplev, Søvangvej ved Bredevad
Sidst i maj: Ringvej, Østergade og Æ Stajsvej ved Bolderslev
Først i juni: Sønderborgvej fra Kruså til Rinkenæs
Midt i juni: Bovrup Storegade og Erik Jessens Vej i Aabenraa
Sidst i juni:Vestvejen og Tøndervej til Mølleåen i Aabenraa og opstart af den østlige del af vejnettet i Felsted
Hele august: Afslutning af den østlige del af Felsted samt opstart på hele vejnettet i Genner
Først i juli eller først i august: Cykelstien fra Felsted Skole til Bovrup

Sommerhalvåret er den tid på året, hvor asfaltmaskiner rykker ud på veje og stier for at forbedre underlaget for biler og cykler.

I år udfører Aabenraa Kommune samlet set asfaltarbejder for 17,5 mio. kroner.

Der er tale om en blanding af større og mindre asfaltarbejder, som bliver gennemført i en prioriteret rækkefølge. Det kan ikke undgås, at trafikken bliver generet af asfaltarbejderne.

“Jeg vil opfordre til, at man som trafikant sænker hastigheden, bevarer roen og tager hensyn til dem, der udfører asfaltarbejdet. Tænk på, hvor dejligt det bliver, når kørebanen igen er jævn og fin,” påpeger formand for Teknik- og Miljøudvalget Bent Sørensen.

Flere lokalområder er med

På listen over asfaltarbejder er bl.a. hele Genner by og den østlige halvdel af Felsted samt Ringvej ved Bolderslev og Sønderborgvej mellem Kruså og Rønshoved.

Arbejdet går i gang i denne uge.

Første strækning er et stykke af Hærvejen vest for Kliplev, Skolegade i Kliplev og Søvangvej mellem Bredevad og Sottrup. I slutningen af maj kommer turen til Ringvejen, Østergade og Æ Stajsvej ved Bolderslev.

Publiceret: 16. Maj 2017 11:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere