Malene Ravn Neumann er ansat som borgervejleder.
Malene Ravn Neumann er ansat som borgervejleder.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Malene skal vejlede borgerne

Aabenraa Kommune har ansat en borgervejleder, som skal hjælpe borgerne til ikke at fare vild i systemet. Borgervejlederen skal bl.a. samarbejde med borgere, der har svært ved at forstå informationer fra kommunen eller finde vej til rette afdeling eller kontor.

Den nye borgervejleder hedder Malene Ravn Neumann og er uddannet socialrådgiver og advokatsekretær.

"Malene er den helt rigtige person til opgaven og besidder de rette egenskaber til at møde borgerne på en venlig, tilgængelig og imødekommende måde. Hun er bl.a. optaget af at oversætte lovstof til forståeligt sprog og af at møde mennesker med en oprigtig respekt," siger borgerservicechef Esben Krabbe Christiansen.

Opgaven bliver således ikke at foretage sagsbehandling eller lave myndighedsafgørelser men alene at agere som samarbejdspartner ved at vejlede og guide.

Den viden, som borgervejlederen indsamler gennem dialogen med borgerne, skal være med til at højne og fastholde kvaliteten i det samarbejde som borgerne har med kommunen.

Stillingen som borgervejleder er oprettet som led i budgetforliget for 2017.

Hun starter i jobbet i dag den 9. januar, og fra den 23. januar er funktionen i drift, og Malene Ravn Neumann er klar til at tage imod henvendelser fra borgerne.

Publiceret: 09. Januar 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere