Initiativtager til Lindeskolen, Britt Bolving, er fortsat optimist, hvad angår skolestart for Lindeskolen til august. Arkivfoto
Initiativtager til Lindeskolen, Britt Bolving, er fortsat optimist, hvad angår skolestart for Lindeskolen til august. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lindeskolen er kommet i modvind

Aabenraas nye friskole, Lindeskolen, er fortsat hjemløs

Af Betina Skjønnemand

Uret tikker ubarmhjertigt videre, mens ildsjælene i Aabenraas nye friskole, Lindeskolen, fortsat forsøger at få fremtiden på plads og blive klar til at starte skolen op til skolestart i august.

Hidtil er der blevet arbejdet intensivt med nogle lokaler til skolen, og det har længe set ud til, at den del af arbejdet skulle bære frugt.

I sidste uge viste det sig så, at planen ikke holdt, og Lindeskolen blev reelt slået tilbage til start, hvad angår lokaler til skolen.

Men initiativtager til Lindeskolen, Britt Bolving, lader sig ikke sådan slå ud.

“I sådan en proces er det de færreste, der oplever, at alt bare kører på skinner. At vores oprindelige plan ikke lykkes betyder nu selvfølgelig, at vi bliver ekstremt pressede på tid. Men heldigvis har vi allerede kig på en ny bygning, som vi skal kigge på på mandag (i går red.),” fortæller Britt Bolving.

Den nye bygning er noget mindre end den, skolen hidtil har haft for øje, men så må planerne for Lindeskolen blot tilpasses, mener Britt Bolving.

“Den her bygning kan vi ovenikøbet købe, og vil dermed få en noget billigere husleje. Det betyder, at vi vil have økonomien til at starte op med de elever, vi har på nuværende tidspunkt. Det bliver selvfølgelig i en anden målestok, end vi først havde tænkt os, men måske er det en mere realistisk målestok,” fortsætter Britt Bolving.

Om Lindeskolen flytter ind i den nye bygning afhænger helt og aldeles af, at hvad arkitekterne siger.

“Vi kaster os ikke ud i noget, som ikke kan gennemføres. Hvis fagfolkene siger, at det er umuligt at nå, så vil vi selvfølgelig lytte til det. For vi skal være realistiske med vores egen tid. For der er en del, der skal gøres ved bygningen, for at den kan stå klar til skoledrift til august Så vil vi hellere slå koldt vand i blodet og udskyde starten til 2018. Men lige nu arbejder vi fortsat på en løsning med skolestart til august”.

Lindeskolen vil snart have en afklaring på, om det bliver til august i år eller først til næste år.

“Hvis det bliver skolestart i august 2018 får vi selvfølgelig noget mere tid. Så kan der kommer lidt ro på. Vi vil så have tid til at komme bredere ud, og også få holdt nogle foredrag om skolens værdier. Derudover har vi også en række videoer parat, der helt konkret viser, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt, hvordan frikvartererne foregår og så videre”.

Britt Bolving understreger, at skolen bliver til noget.

“Vi giver ikke op. og vi mærker fortsat stor interesse for skolen”.

Publiceret: 14. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere