Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kortere ventetid på køreprøver på vej

bs
Baggrund

Der er problemer med lange ventetider på køreprøver, og problemerne har siden årsskiftet været intensiveret som følge af, at 17-årige nu kan tage kørekort. Det betyder, at der i år er to årgange (17- og 18-årige), der kan tage kørekort (til almindelig bil).

Rigspolitiet og landets politikredse har udarbejdet en plan til markant at nedbringe ventetiderne på køreprøver.

Politiet øger sin kapacitet med flere prøvesagkyndige både på kort og længere sigt, ligesom et bedre overblik over ventetider m.v. sikrer, at ressourcerne anvendes bedst muligt.

Først og fremmest får området hurtigt tilført flere ressourcer – ca. 30 årsværk på landsplan – til ventetiderne er bragt ned, og herudover vil yderligere nye civile prøvesagkyndige være klar til at øge politiets køreprøvekapacitet i løbet af efteråret 2017.

"Det er Rigspolitiets målsætning, at ventetiden bliver nedbragt og er på normalt niveau inden udgangen af dette år," siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Politiuddannede prøvesagkyndige, som arbejder med andre politiopgaver, skal hjælpe med at nedbringe ventetiderne, pensionerede prøvesagkyndige politifolk ansættes som vikarer, og så låner politiet ni prøvesagkyndige af forsvaret.

Herudover vil de prøvesagkyndige arbejde ekstra og bl.a. også afholde køreprøver på lørdage. Derudover frigøres de fra opgaven med at føre tilsyn ved teoriprøver, da denne kan løses af andre ansatte.

Politiet vil fremover have et skærpet fokus på, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt. Rigspolitiet vil derfor bl.a. i samarbejde med Færdselsstyrelsen, som er ansvarlig for køreuddannelsen og kørelæreruddannelsen, overveje, hvilke initiativer der kan iværksættes for at højne kvaliteten af kørelærerbranchen med henblik på at nedbringe ventetiderne på køreprøver og de høje dumpeprocenter.

Det vurderes, at høje dumpeprocenter, hvor samme elev skal til prøve flere gange, er en del af årsagen til de lange ventetider.

"Gentagelser er spild af alles tid, penge og kræfter- ikke mindst elevernes. Det er derfor vigtigt, at elever først kommer op til prøve, når de er klar".

 

En ny task force skal sikre et godt datagrundlag til at overvåge området og følge udviklingen, så der løbende er fokus på ressourcer og efterspørgsel.

Her indgår Rigspolitiet også et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) for at se på, hvorvidt data fra det bookingsystem, som myndigheder, kørelærere og elever bruger ved køreprøver, kan forbedres.

"Vi vil have et bedre overblik over hele området, så vi nemmere kan handle på en negativ udvikling, få flyttet nogle ressourcer og hurtigt få ventetiden bragt ned igen," siger centerchef Erik Terp.

"Et rejsehold af prøvesagkyndige til at hjælpe de politikredse med længst ventetid er også et tiltag, vi overvejer," tilføjer han.

 

Publiceret: 31. Maj 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt