Ronnie Brobak. Foto: Annemette Stollig
Ronnie Brobak. Foto: Annemette Stollig
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ishockey: Lokale forwards på kontrakt

Tre unge forwards er kommet på kontrakt til næste sæson hos SønderjyskE Ishockey. Mens Frederik Rasmussen og Martin Eskildsen har forlænget deres aftaler, så er Ronnie Brobak også kommet på kontrakt

pra
Spillerfakta

Fakta Ronnie Brobak
Nationalitet:    Danmark
Alder:             22 år (16.11.1994)
Højde:            179 cm
Vægt:             89 kg
Position:         Forward
Fatning:          Højre
Kontrakt:        1 år
Statistik:         www.eliteprospects.com/player.php?player=55154
Tidligere klubber: Vojens IK

Fakta Martin Eskildsen
Nationalitet:    Danmark
Alder:             21 år (17.01.1996)
Højde:            192 cm
Vægt:             101 kg
Position:         Forward
Fatning:          Venstre
Kontrakt:        1 år
Statistik:         www.eliteprospects.com/player.php?player=88594
Tidligere klubber: Vojens IK

Fakta Frederik Rasmussen
Nationalitet:    Danmark/Østrig
Alder:             21 år (11.04.1996)
Højde:            189 cm
Vægt:             91 kg
Position:         Forward
Fatning:          Venstre
Kontrakt:        1 år
Statistik:         www.eliteprospects.com/player.php?player=148980
Tidligere klubber: Vojens IK

Den nyudnævnte sportschef, Kim Lykkeskov, glæder sig over, at der er kommet aftaler på plads med de tre spillere, som alle har fået deres ishockeyopdragelse i Vojens Ishockey Klub.

“Jeg glæder mig altid, når nogle af vores unge lokale spillere gør det godt og belønnes med en kontrakt. Talentarbejdet er en vigtig forudsætning for, at vi får succes i SønderjyskE de kommende år,” siger han.

Ronnie Brobak er med 22 år den ældste af de tre. Han fik sin debut hos SønderjyskE tilbage i 2011, og efter flere sæsoner som back og kaptajn på talentholdet i 1. Division tilkæmpede han sig midt i sidste sæson en plads i SønderjyskE's trup som hårdtarbejdende centerspiller.

“Ronnie er et godt eksempel på, at hårdt arbejde betaler sig, og det er dejligt at se. Efter et par sæsoner, hvor han ikke var inde omkring eliteholdet, så bliver han fuldt fortjent belønnet med en SønderjyskE-kontrakt. En pligtopfyldende og hårdtarbejdende allroundspiller, som også kan bruges som back,” udtaler Kim Lykkeskov.

Mens Frederik Rasmussen, der i dag fejrer sin 21 års fødselsdag, har rundet 100 kampe for SønderjyskE, så har den jævnaldrende Martin Eskildsen allerede spillet over 200 kampe i lyseblåt.

“Frederik og Martin skal tage det næste skridt. Det er to drenge, som jeg forventer mig meget af her til sommertræningen og til den kommende sæson,” siger sportschefen.

Netop vedrørende sommertræningen er der kommet en ny aftale på plads. Den tidligere landsholdsspiller Ole Christiansen fra Santé Fitness i Vojens skal stå for arbejdet med spillerne hen over sommeren.

“Vi har indgået en aftale med Santé. Det er et samarbejde og et nyt setup, som jeg har store forventninger til,” slutter Kim Lykkeskov.

Martin Eskildsen. Foto: Annemette Stollig
Martin Eskildsen. Foto: Annemette Stollig
Frederik Rasmussen. Foto: Annemette Stollig
Frederik Rasmussen. Foto: Annemette Stollig
Publiceret: 11. April 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere