Så var det sidste udløbsdato for Tommy Bechmann, som har givet SønderjyskE så meget.
Så var det sidste udløbsdato for Tommy Bechmann, som har givet SønderjyskE så meget.
Foto: Kåre Hangaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel: Tommy Bechmann stopper karrieren

Publikumsyndlingen lægger støvlerne på hylden, og skal fremover være ekspertkommentator på TV

pra

Det er ingen hemmelighed, at sidste ”udløbsdato” nærmede sig. Til sommer var fodboldkarrieren alligevel definitivt blevet indstillet for Tommy Bechmann, som det meste af efteråret har slidt med genoptræningen efter endnu en knæskade.

Nu var der en mulighed for at åbne et nyt kapitel, hvilket sportschef Hans Jørgen Haysen da også har fuld forståelse for:

"Der har været talt og snakket meget om Tommy Bechmanns brugte ben, og jeg synes ærligt talt også at det giver god mening at efterkomme hans ønske om at stoppe nu."

"Begge parter har været fuldstændig afklaret med, at det om et halvt år nok alligevel var slut efter en imponerende, flot fodboldkarriere," forklarer Hans Jørgen Haysen, og fortsætter:

"Tommy Bechmann har i de senere år været udfordret af mange skader, og det er klart at det også slider på kroppen. SønderjyskE og de lyseblå fans og sponsorer har været begavet og beriget af at have haft en fantastisk sportsmand som ham i klubben. Han har bidraget med mål og en indædt fightervilje, som både har gjort ham til én af vores kulturbærere; men samtidigt også som mega populær publikumsyndling."

"Vi er bare så taknemmelige over hans altid dybt professionelle tilgang og indsats for SønderjyskE. Han har været en enestående repræsentant for klubben. Han kom til os som en meget succesfuld udlands proff, og han har i alle år delt rundhåndet ud af hans erfaringer til alle på og omkring superligaholdet."

"Vi ønsker Tommy Bechmann masser af medvind og lykke til på hans videre vej," understreger Hans Jørgen Haysen, der afslutningsvist røber, at klubben har tænkt sig at markere den populære angriber ved en senere anledning.

35årige Tommy Bechmann kom til SønderjyskE den 6. juli 2011 efter en lang fodboldkarriere, hvor han bl.a. spillede i klubberne Aarhus Fremad, Esbjerg fB, VfL Bochum og SC Freiburg.

Publiceret: 09. Januar 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere