FOAs formand, Dennis Kristensen, gæster Folkehjem på tirsdag.
FOAs formand, Dennis Kristensen, gæster Folkehjem på tirsdag.
Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dennis Kristensen gæster Folkehjem

bs

Regel-tyranni, papirbunker og kasse-tænkning. Den offentlige sektor er ofte genstand for kritik. Men der er et alternativ, lyder det fra FOA's formand Dennis Kristensen.

"Kommunerne ønsker i stigende grad at styre, hvordan opgaverne løses. Det betyder, ar den faglige respekt hos medarbejderne udviskes. Det giver ofte længere sagsgange og – for borgerne – ulogiske løsninger. Vi skal have vendt bøtten og sætte medarbejderne fri til at træffe de rette beslutninger," udtaler Dennis Kristensen forud for besøget, der finder sted på Folkehjem på tirsdag kl. 19.

Det er Socialdemokratiet i Sønderjylland, som har inviteret fagforeningsformanden til at komme med et oplæg. På tværs af kommunegrænser ønsker partiet at rejse debatten for at skabe en mere velfungerende offentlig sektor.

"Når en handicappet borger i Aabenraa skal have en anden service, end den som er tildelt, skal de først behandles centralt. Det kan tage uger. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er nødvendigt, for det er ikke den bedste service," fortæller Karsten Meyer Olsen, socialdemokratisk borgmesterkandidat i Aabenraa.

Alle er velkomne til arrangementet. Der kan købes kaffe i pausen.

Publiceret: 19. Marts 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
ANNONCER
Se flere