Marianne Jelved er både tidligere kulturminister og tidligere økonomiminister. Nu er hun skoleordfører og handicapordfører for Det Radikale Venstre i Folketinget. Pressefoto
Marianne Jelved er både tidligere kulturminister og tidligere økonomiminister. Nu er hun skoleordfører og handicapordfører for Det Radikale Venstre i Folketinget. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Den ”gode” skole i Aabenraa Kommune?

Af Marianne Jelved, MF og skoleordfører og handicapordfører (RV)

I januar var jeg med til at skyde et stort skoleprojekt i gang sammen med omkring 1000 deltagere i Sønderjyllandshallen i Åbenrå. I 2017 skal skolerne hver især beskrive, hvad den gode skole er for dem, der færdes der hver dag. Det er godt set af byråd og forvaltning. Inden for folkeskolens rammer kan medarbejdere, skolebestyrelse, elevråd og ledelse skabe fælles billeder af og principper for det, der på netop deres skole gør den gode skole.

Det var en forrygende dag. Det er klogt at inddrage alle de involverede, der bliver fælles om at formulere udfordringerne og løsningsforslagene og så at gennemfører det i praksis, så det kan ses på hver eneste skole i kommunen. Det er på den måde, det stærke civilsamfund er skabt gennem generationer fra højskoler over andelsbevægelse og den danske model.

Men Åbenrå Kommune vokser ikke ind i himmelen. For sådan var det åbenbart ikke tænkt for alle. Fjordskolen midt i Åbenrå er en specialskole med flere grupper af børn med forskellige handicap og sårbare forudsætninger. Eleverne her skal også lære en masse, og de skal også udvikle sig, så de kan begå sig bedst muligt i samfundet også uden for skolen og også i fremtiden. Derfor er det alletiders, at Fjordskolen ligger inde i byen, hvor de institutioner, værksteder og former for fællesskaber, som eleverne skal bruge både nu og senere i livet, er, så de kan træne og øve sig i at håndtere deres liv så godt, som hver enkelt formår fremover. Alle børnene på Fjordskolen er en del af byen og det offentlige rum blandt byens borgere og familier. Det er den bedste måde at skabe inklusion og integration på. Som jeg sagde i mit indlæg i Åbenrå den 18. januar: ”Det vigtigst af alt er, at alle børn har ret til faglig og social udvikling i fællesskaber og alle børn har ret til at blive mødt med høje forventninger”. DET KRÆVER RELEVANTE RAMMER. Det er ikke hvad som helst, der er lige godt.

Men det gælder så måske ikke alle de ca 250 elever i Fjordskolen. De skal flyttes ud af byen og langt ud på landet til en gammel tom skolebygning tæt ved grænsen i Kruså. Der har ikke været inddragelse af forældre, elever og medarbejdere om den gode skole for netop Fjordskolen. Der, hvor de skal hen, er der ingen by, (den nærmeste er Flensborg), hvor de kan lære at færdes, og hvor de institutioner og værksteder mm er, når de skal bruge dem videre frem i deres liv nu og efter skolen. Det her har ikke noget at gøre med den gode skole. Der er ikke nogen form for relevante faglige, sociale eller kulturelle begrundelser for den beslutning. Der er tilsyneladende kun en tom skolebygning og en meget speciel form for behandling af de mest sårbare børn i vores samfund som begrundelse.

Det er svært med den beslutning truffet af de kommunale myndigheder at blive ved med at rose Åbenrå Kommune for projektet, ”Den gode skole”. Det dur bare ligesom ikke mere! Det er i bund og grund ulykkeligt.

Publiceret: 21. April 2017 09:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
ANNONCER
Se flere