Gunnar Pedersen
Gunnar Pedersen
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Aabenraa Havn - ”hver 10. skattekrone” ?

Gunnar Pedersen, Slotsgade 18b, Aabenraa

Aabenraa Havn har offentliggjort sin ”Årsrapport 2016” med tilhørende regnskab. Det er interessant læsning. Efterfølgende har havnen følt det vigtigt at udsende en  ”Pressemeddelelse regnskab 2016” for at forklare og underbygge årsrapportens indhold.

Det understreges allerede i overskriften: ”Aabenraa Havn udbygger sin position som en havn af national betydning”!  De næste års udvikling vil sikkert afklare om havnen er af national betydning. Lad os håbe på det bedste, selv om de forløbne 4 år har vist en faldende godsomsætning.

Men da havnen gerne vil understrege sin nationale betydning er det interessant at læse om havnen opfattelse af sin lokale betydning. Jeg citerer lidt fra pressemeddelelsen: ”… hver 14. arbejdsplads og hver 10. skattekrone lokalt fortsat direkte eller indirekte er afhængige af aktiviteterne på Aabenraa Havn… ”.  

Jeg synes det er et spændende og interessant udsagn, at hver 14. arbejdsplads og hver 10. skattekrone er afhængig af aktiviteterne på Aabenraa Havn! Jeg synes også det er et markant og væsentligt udsagn. Og det er selvfølgelig ikke bare grebet ud af den tomme luft.   

Så derfor må det være nemt for Aabenraa havn at forklare offentligheden om hvem og hvordan man har fundet frem til denne meget væsentlige konklusion.

Jeg – og sikkert også mange andre borgerne - håber på en klar og tydelig forklaring fra Aabenraa Havn!

Publiceret: 15. Maj 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere