Michael Jeberg Kjær fortæller kulturminister Mette Bock og Kulturudvalgsformand Hans Philip Tietje om Høje Kolstrup projektet
Michael Jeberg Kjær fortæller kulturminister Mette Bock og Kulturudvalgsformand Hans Philip Tietje om Høje Kolstrup projektet
Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Charmeoffensiv for fuld musik for Kulturministeren

bs

Aabenraa Musikskole havde forleden besøg af kulturminister Mette Bock samt udvalgsformand Hans Philip Tietje og borgmester Thomas Andresen, og selvfølgelig var der musik på programmet. 

3B fra Høje Kolstrup Skole åbnede besøget med at spille to numre for de fremmødte. 3B er en del af det projekt musikskolen har i samarbejde med Høje Kolstrup Skole og pt. har klassen kun modtaget undervisning i seks uger, men ministeren var begejstret for deres kunnen og roste eleverne.

Efter indslaget fortalte musikskoleleder Edna Rasmussen ministeren og de medfølgende embedsfolk om projektet, som er højt profileret i musikskoleverdenen. Kernen i projektet, som pt. er statsfinansieret, er, at der i skoletiden er undervisning i et orkesterinstrument + orkesterundervisning. I alt to timer ugentligt – betjent af musikskolen. Desuden forberedes børnene i 2. kl. til projektet gennem særlig undervisning i et samarbejde mellem klassens musiklærer og en musikpædagog fra musikskolen.

 

Programmet havde også en af musikskolens dygtige talentelever på programmet nemlig Jonas Holdt Christiansen på klarinet. Jonas spillede i søndags ProMusica koncert i Alsion og i næste uge søger han ind på MGK (Musikalsk GrundKursus).

Ministeren takkede personligt Jonas for det smukke stykke musik.

 

Under besøget kunne Edna Rasmussen også fortælle ministeren og de fremmødte om musikskolens arbejde med talentudvikling. Musikskolen har nemlig siden 2007 haft en talentlinje som gennem årene har været delvist kommunalt finansieret og delvist gennem puljemidler.

Der optages ca. 7-10 elever optages årligt. Linjen er toårig og der går så 15-20 elever på linjen. Desuden fortsætter enkelte af eleverne som seniortalenter.

Eleverne får instrumentalundervisning, bifag i form af ekstra instrument, teori, sammenspil og fællesfag

Målsætningen er ved optagelse, at eleverne i løbet af to år skal opnå et niveau som gør, at de kan bestå en optagelsesprøve til MGK. Nogle bruger linjen som springbræt til andre musikuddannelser og enkelte søger optagelse direkte på konservatorium.

Musikskolens rolle er at udvikle elevernes evner (medfødt eller tillært) samt give dem mulighederne.

 

Under besøget som også bestod af en arbejdsfrokost blev musikskolens grænseskridende samarbejde nævnt.

Musikskolen har gennem en lang årrække haft samarbejde med tyske musikskoler. Udsprunget af tidligere indsatser via amtet. De seneste år er samarbejdet forstærket af forskellige aftaler i region Sønderjylland-Schleswig og senest med en ministeriel aftale for området som kulturregion.

 

Samarbejdet består i et lederforum samt projektet Dansk-Tysk Musikskoledage, som finansieres gennem kulturaftalen og som går på skift mellem musikskolerne.

Ca. 3000 elever optræder på 10-12 scener – i 2015 i Aabenraa deltog 106 forskellige ensembler.

 

Derudover samarbejdes der tæt med nabomusikskolen Flensborg omkring lærerkoncerter. Både et tilbud til borgerne i området og et personaleudviklingsprojekt, hvor lærere på tværs af grænsen spiller sammen.

 

Ministeren var begejstret for musikskolens arbejde lige fra de små spirer i 3B på Høje Kolstrup Skole, over talentudviklingen og arbejdet med de unge og deres drømme om musik til det grænseoverskridende samarbejde.

 

Efter besøget på musikskolen skulle ministeren og embedsfolkene videre på deres turné i det sønderjyske.

 

 

 

 

 

 

Publiceret: 14. Marts 2017 10:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
ANNONCER
Se flere