Annonce
Flere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem ubehandlet høretab hos ældre og senere udvikling af demens.
Flere undersøgelser har påvist sammenhæng mellem ubehandlet høretab hos ældre og senere udvikling af demens.

Brug høreapparat og forebyg demens

Ældre med ubehandlet høretab udvikler oftere og hurtigere demens end ældre med normalt hørelse, viser flere undersøgelser. Ved at bruge høreapparat nedsættes risikoen for demens til normalt niveau

Flere undersøgelser har i de senere år påvist en sammenhæng mellem ubehandlet høretab hos ældre og senere udvikling af demens.

Det er dog stadig usikkert, om nedsat hørelse skal betragtes som en faktor, der øger risikoen for demens, eller om demens og nedsat hørelse er to forskellige symptomer på den samme sygdomsproces i hjernen.

Demens hurtigere og oftere

I forbindelse med en befolkningsundersøgelse i den amerikanske stat Utah fulgte forskere i op til 13 år 4.463 hjemmeboende indbyggere, der var ældre end 65 år.

Deltagerne fik testet hørelsen ved forsøgets start. 16,3 procent af de ældre, der led af høretab, udviklede demens i de følgende år. Blandt deltagerne uden nedsat hørelse var det kun 12,1 procent, der udviklede demens.

Ligeledes udviklede deltagerne med nedsat hørelse demens hurtigere (10,3 år) end deltagerne med normal hørelse (11,9 år).

Forskerne bag undersøgelsen giver ingen sikker forklaring, men har tre forskellige sandsynlige bud på sammenhængen mellem høretab og demens. Og forklaringerne behøver ikke at udelukke hinanden.

For det første kan høretab kan være et tidligt biologisk tegn på, at Alzheimers sygdom er under udvikling.

For det andet kan høretab måske øge risikoen for demens, for eksempel ved at høretab slider på de kognitive ressourcer, idet mennesker med nedsat hørelse skal bruge flere mentale kræfter på at høre detaljer og følge med i samtaler.

For det tredje kan høretab forringe livskvaliteten og øge den sociale isolation, hvorved risikoen for udvikling af demens måske øges.

Større høretab og større risiko

En anden undersøgelse, fra Johns Hopkins University i Baltimore, kom ligeledes frem til, at der er en klar sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens – men hvori består den?

Forskerne fulgte 639 personer gennem 12 år. Personer med let høretab havde tilsyneladende 89 procent øget risiko for at udvikle demens, og når graden af høretab var steget til moderat, sås risikoen for demens være tredoblet. Ved svært høretab så man, at risikoen for demens var femdoblet.

Når man bruger høreapparat, nedsætter man denne risiko for demens til niveauet for normalt hørende.

Undersøgelsen har de samme tre mulige forklaringer som Utah-undersøgelsen på sammenhængen mellem nedsat hørelse og senere udvikling af demens.

Man ved stadig ikke, om nedsat hørelse er en risikofaktor for demens, eller om demens og nedsat hørelse er to forskellige symptomer på den samme sygdomsproces i hjernen.
Man ved stadig ikke, om nedsat hørelse er en risikofaktor for demens, eller om demens og nedsat hørelse er to forskellige symptomer på den samme sygdomsproces i hjernen.

Nedsat hørelse kan øge ensomhed

Begge undersøgelser påpeger forskellige faldgruber, hvor den tilsyneladende sammenhæng mellem nedsat hørelse og udvikling af demens kan lede os til forkerte diagnoser.

Eksempelvis indebærer sammenhængen måske en øget risiko for, at personer med nedsat hørelse fejlagtigt bliver diagnosticeret som demente.

Omvendt kan der være en øget risiko for, at ældre med demens fejlagtigt kun får diagnosen høretab.

Forskerne opfordrer på den baggrund til, at man er meget opmærksom, når ældre med høretab klager over hukommelsesbesvær og ikke bare forklarer det med, at den pågældende ældre jo lider af dårlig hørelse.

Kilder: videnscenterfordemens.dk, hoereforeningen.dk, AudioNova

Demens og nedsat hørelse blandt ældre
• 80 procent af Danmarks i alt 85.000 demens-patienter lider også af nedsat hørelse.
• I 2014 var godt 35.000 danskere på 65 år og opefter registreret med en demensdiagnose i Landspatientregisteret.
• I alt 800.000 danskere menes at lide af høretab i en eller anden grad.
• 80 procent (640.000) af alle med hørenedsættelse er ældre mennesker.
Kilder: videnscenterfordemens.dk, sundhed.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail
Dette indhold er produceret af annoncøren og afspejler nødvendigvis ikke Lokalavisens holdninger.