Arkivfoto: Betina Skjønnemand
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Åbent brev til Thomas Andresen

Karsten Meyer Olesen, Socialdemokratisk borgmesterkandidat, Skovbovænget 25, Tinglev

Jeg har med interesse set dine videoer på Facebook, hvor du opfordrer borgere til at komme med forslag til afbureaukratisering. Der er stor fornuft i at forsøge at fjerne uregelmæssige sagsgange og overflødige papirer. Så al mulig ros til projektet herfra.

 

I september 2016 lancerede jeg selv ”tillids-tjekket” på min egen Facebook-side. Intentionen er reelt det samme, men jeg tog afsæt i de mange medarbejdere, hvis kompetencer sættes til side for kringlede regler og retningslinjer.

 

I forlængelse heraf inviterede Socialdemokratiet FOA's formand Dennis Kristensen til Aabenraa tirsdag aften. Fagforeningsformanden repræsenterer ca. 7.500 medlemmer i de fire sønderjyske kommuner, og der var tilsvarende tyngde i hans ord. I sær et budskab gjorde indtryk på mig:

 

"Et af de vigtigste elementer i velfærden er mødet mellem borgeren og de medarbejdere, der er sat til at løse opgaven. Det er afgørende for succesen, at det går godt. Sætter vi ikke tid af til det møde, så opfylder vi ikke folks forventninger til velfærden"

 

Uanset om vi kalder det afbureaukratisering eller tillidstjek, så fornemmer jeg, at vi har et fælles mål: Vi ønsker smidige sagsgange og en mere nærværende service. Sammen med dig er jeg villig til at forpligte mig til opgaven. Både her og nu, men også efter valget.

 

Jeg vil gerne tilbyde, at uanset hvem der sidder i borgmesterstolen efter kommunalvalget i november, så skal arbejdet forsætte. Venstre og Socialdemokratiet kan sammen sikre en kommune, at der rydder tossede regler ad vejen og sikre en nærværende service – og attraktiv arbejdsplads.

 

Jeg håber, du vil tage imod min håndsrækning. Det kan komme borgere og medarbejdere i kommunen til gode.

 

Publiceret: 23. Marts 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
ANNONCER
Se flere