Gummitud og hospitalsklovnenes formand, Geert Madsen fra Kolding, glædede sig over den fine gave.
Gummitud og hospitalsklovnenes formand, Geert Madsen fra Kolding, glædede sig over den fine gave.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

35.000 til hospitalsklovne i Aabenraa

Tre Lions klubber kunne overrække en check på 35.000 kroner til hospitalsklovnen Gummitud på sygehuset i Aabenraa

”Riget fattes penge” og det gør ”Hospitalsklovne” også og derfor gik de tre Lions-klubber - Vojens, Gram og Sophies Kilde i gang med at arrangere en støtte aften for at fortælle at klovnenes arbejde værdsættes meget højt! De er små solstråler på en grå dag!”

Sådan lød det da 220 forventningsfulde mennesker satte sig tilrette i de smukke omgivelser hos VUC Syd i Haderslev. Her ventede en koncert med Kristian Lilholt og inviterede musikalske gæster. Alt sammen med det formål at samle penge ind til hospitalsklovne på det lokale sygehus i Aabenraa. Og arrangørerne havde øremærket indsamligen til hospitalsklovnen Gummitud, som også var tilstede denne aften.

En uforglemmelig aften

Gummitud - alias Susanne Huuse fra Ustrup - kunne undervejs tage imod en check på 35.000 kroner som støtte til sit værdifulde arbejde. Ud over Aabenraa kan man også møde Gummitud på hospitalet i Kolding, hvor mange lokale også bliver indlagt.

Kristian Lilholt er en mand, som kan sit kram og denne aften var den vanlige besætning i bandet blevet suppleret med mange dygtige musikalske venner. De gav publikum en musikalsk oplevelse, så de små hår på armene måtte rejse sig gang på gang.

Hånd i hånd

Blandt andet blev der opført numre fra værket 'Land', hvor musikken og film på salens store TV-væg gik hånd i hånd. Man fik ligeledes smagsprøver på et nyt dobbelt CD værk, som Lilholt har udgivet - et CD værk, som er integreret i en ny bog, som kunstneren har udgivet. Bogens titel er såmænd 'Bogen'.

Også denne gang kunne Lions klubberne løfte opgaven takket være en massiv opbakning fra sponsorer.

Vi kan ikke uden jer

“Vi ville aldrig kunne løfte denne opgave uden jer,” lød det ærligt på aftenen.

Én af mange sponsorer var den lokale kunstmaler, Karl Johan Berkwill, som blandt andet havde doneret flere malerier, som blev udloddet på indgangsbilletten.

Et af malerierne blev vundet af Stinne Carstensen fra Sommersted, som blev helt befippet :

”Jeg har altid ønsket mig et billede af dig …..øhhh jeg mener et maleri,” fik hun fremstammet.

“Sådan en aften har man en god fornemmelse af at sammen kan vi meget,” siger Leif Rasmussen fra Lionsklubberne.

Publiceret: 19. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aabenraa

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere